Velkommen til KILDEN

KILDEN – Folkekirkens Skoletjeneste i Høje Taastrup og Ishøj er et gratis tilbud til alle folke- og privatskoler i Høje Taastrup og Ishøj. Skoletjenestens formål er at tilbyde tværfaglige undervisningsforløb og materialer med afsæt i faget kristendomskundskab.

Alle tilbud og materialer tager udgangspunkt i den gældende folkeskolelov, og i at kristendomskundskab er et kundskabsformidlende fag. Skoletjenestens hensigt er at formidle viden inden for en ramme, hvor eleverne frit kan gå i dialog med lærere og præster.

Det er gratis for lærere i Høje Taastrup og Ishøj at benytte sig af KILDENs projekter og lærerkurser.

Kalender

Aktuelt

Lærerkursus om Helgi Daner med Josefine Ottesen
Lad forfatter Josefine Ottesen føre dig ind i det historiske univers i hendes roman Helgi Daner, og få en ekstra dimension på romanen fra en kirkehistorisk synsvinkel ved lektor Jens Aage Poulsen.

Læs mere på CFU.

Re:formation med tegnefilm og salmerap
I efteråret 2017 udbyder Landsnetværket af Folkekirkelige Skoletjenester et stort undervisningsprojekt om Martin Luther og reformationen. Projektet Re: formation – teser, tro og tvivl indeholder korte tegnefilm, rap af Per Vers og manus til et fortællespil. 40.000 elever over hele landet forventes at deltage.

Se en teaser fra tegnefilmene og projektet her.