Midt mellem stjernerne – stjerner i natur/teknologi og kristendomskundskab (2. kl.)

dannetafstjernestoev
mandkvindehund

Fag: Kristendomskundskab/natur-teknologi/musik
Periode: Januar – marts
Omfang: 7-9 lektioner
Aktiviteter: Kirkebesøg
Tilmelding: 1. oktober

At stå ude en mørk aften med nakken tilbage og kigge op på stjernehimlen har altid betaget mig? Hver gang sætter det gang i en masse tanker? Hvor mange stjerner er der? Er Universet uendeligt eller har det en grænse? Står der mon én et andet sted i Universet, som kigger op og tænker det samme som jeg?

Citat: Anja C. Andersen, astronom

Projektet skydes i gang ved, at eleverne hjemme ser på stjerner. Hvilke tanker sætter oplevelsen i gang? Hvilke spørgsmål melder sig?

Viden og religion ses ofte som hinandens modsætninger. Imidlertid beskæftiger de sig med en lang række af de samme spørgsmål. Det gælder måske særligt for astronomien og kristendommen, der begge beskæftiger sig med spørgsmål som: Hvordan er verden opstået? Hvad er et menneske? Og hvordan kan vi forholde os til eller forstå den verden, vi lever i?

I projektet skal eleverne undersøge ovenstående spørgsmål i natur/teknologi og kristendomskundskab. Udover faktuel viden, skal eleverne opnå en forståelse af, hvordan der til hvert fagområde hører særlige metoder og sprog.

Projektet indeholder:
  • Undervisningsvejledning med baggrundsmateriale, højtlæsningstekster og kopisider
  • Rigt illustreret folde-ud-ark til hver elev
  • Tilbud om besøg i skolens lokale kirke
Digitale ressourcer:
Verden dannet af stjernestøv
Hvad laver en præst
Undre-ord og huske-bevægelser
Flammefarver med Sarah Ward

Salmeark: Dejlig er den himmel blå