Ordapoteket – poetisk leg med kristne grundbegreber (7.-9./10.kl)

2016_17Ordapoteket2

Fag: Kristendomskundskab/dansk
Periode: Hele året
Omfang: 10-12 lektioner
Aktivitet: Kirkebesøg
Tilmelding: 1. oktober

Hvordan doserer man kærlighed? Hvad er virkningen af tilgivelse? Hvordan opbevares uskyld? Og hvilke symptomer er der på tvivl?
I et legende og poetisk projekt skal eleverne ved hjælp af ord, billeder og genstande filsofere sig ind i de kristne grundbegreber, som de ifølge Fælles Mål skal have kendskab til for at vide, hvad kristendom er.

Projektet er inspireret af digter Morten Søndergårds Ordapotek, der kombinerer sprog og medicin med indlægssedler, så hver af de 10 ordklasser i det danske sprog bliver nøje beskrevet. I projektet omsættes denne leg til en undersøgelse af de kristne grundbegreber: Skabelse, frelse, kærlighed, Guds rige, evigt liv, dom, treenighed, nåde, næsten, synd, skyld, tro, tvivl, barmhjertighed, tilgivelse og håb.

Eleverne arbejder med filosofiske spørgsmål til hvert begreb. Det skal gøre dem i stand til at formulere en indlægsseddel om virkning, dosering, håndtering og bivirkninger. Eleverne får forståelse for, hvordan begrebet bruges i daglig tale, og hvordan det bruges specifikt i religiøs/kristen kontekst.

Projektet indeholder: