Tilmelding til projekter

Det er gratis for lærere i Høje Taastrup og Ishøj Kommuner at benytte KILDENs projekter. Du tilmelder din klasse til ved at sende følgende oplysninger til kontakt@skolekirketjenesten-kilden.dk eller ringe på tlf. 40 48 18 23:

1. Projektets titel
2. Skolens navn
3. Klassetrin og bogstavbetegnelse (fx 3.b)
4. Antallet af elever
5. Ønske om deltagelse i evt. kirkebesøg, workshop el. lign.
6. Dit navn
7. Din mailadresse
8. Dit mobilnummer


Hvis parallelklasser ønsker at deltage, oplyses navn, e-mail og mobilnummer på samtlige lærere.

Deltagelse i kirkebesøg, workshops eller museumsbesøg

Tilmelding til kirkebesøg, workshops eller museumsbesøg aftales i forbindelse med udleveringen af projektmaterialer med mindre andet er angivet. Hvis tilbuddene udbydes i et begrænset antal, fordeles pladserne efter først-til-mølle princippet umiddelbart efter tilmeldingsfristens udløb.

Levering af undervisningsmateriale

Undervisningsmaterialer til projekterne leveres i udvalgte uger direkte til skolen til den tilmeldte lærer forud for projektstart. Materialer til projekter med tilmeldingsfrist hele året og projekter fra KILDEN klassisk leveres i forbindelse med førstkommende levering eller efter aftale.

I skoleåret 2017-2018 leveres projekterne til skolerne i følgende uger:

Uge 33: Kirkerummets brikker (1.-2. kl.), Re:formation – tro, tvivl og teser (5.-6. kl.) og Gud, Luther og velfærdsstat (7.-9. kl.).

Uge 37: Lydspor – leg med lyd i bibelske fortællinger (1.-3. kl.), Lydspor – fortælling og fortolkning (4.-6. kl.), Håndtegn (6.-7. kl.), Ordapoteket (7.-9./10 kl.) og Livet som cirkus (7.-9/10. kl.).

Uge 2: Midt mellem stjernerne (2. kl.), Tyd en tegning og tegn en tolkning (4.-5. kl.) og Samme religion – forskellige udtryk (7.-9. kl.).

Uge 7: I familie med… (3. kl.) og At få talent (4.-5. kl.).

Du er altid velkommen til at kontakte KILDEN, hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger.